Om Byggeblokke

Fra Den Fælleskommunale Rammearkitektur
Skift til: Navigation, Søgning

Den kommunale forretning kan inddeles i en række områder som kan sammensættes og genbruges på tværs af forretningsbehov. Rammearkitekturens grundlæggende strukturering, opdeler den kommunale forretning i en række “byggeblokke”, hvor den enkelte byggeblok er defineret ud fra et centralt forretningsobjekt. Fordelen for kommunerne ved at opdele it i byggeblokke er, at investeringer i digitalisering ikke begrænses til et enkelt områdes kortsigtede behov, men kan genbruges og give værdi til mange andre arbejdsopgaver.

Se alle byggeblokke her beta.rammearkitektur.dk/byggeblokke/Rammearkitektur/Rammearkitektur.htm.

Læs mere om Byggeblokkenedenfor, og forskellen på den logiske og den fysiske arkitektur

Byggeblokke, der er optaget i rammearkitekturen pr. 24. september 2018

Byggeblokke, der er under udarbejdelse

Om byggeblokke

Forretningen skal være drivende for it, derfor hænger rammearkitekturen nøje sammen med den kommunale forretning. Der tænkes så at sige forretning helt uden at tænke på it og systemer, men udelukkende på hvilke opgaver, der skal løses, de informationer der anvendes, de regler, der gælder og de processer, der understøtter opgavevaretagelsen. Når opgaver nedbrydes til processer kan de beskrives, så de kan understøttes digitalt bl.a. hvilke situationer (forretningshændelser) der skal reageres på og hvilke forretningshændelser der meddeles omverdenen (eks. ”ydelsessag, kontanthjælp oprettet”)

I Rammearkitekturen sættes ligeledes retningen for, hvordan forretningen ønskes udviklet – udmøntet i vision og strategi. Det er primært forretningsudviklere og politikere, der her kan beskrive, hvor den kommunale forretning skal bevæge sig hen.

Analyseres et forretningsområde – det kunne være bevilling, beregning og udbetaling af ydelser (Ydelsesområdet) – vil der være et samspil af processer, informationer og regler, som tilsammen udgør den funktionalitet, som brugeren har behov for. Forretningsområdet kan opdeles i en række byggeblokke. Byggeblokkene anvendes af de tværgående processer i forretningen, hvor forskellige processer i forening løser opgaverne. Afhængigt af de tekniske muligheder eller blot de regler man har defineret på et forretningsomrpde vil nogle processer kræve at en bruger indtaster eller vurderer information, mens andre kan automatiseres.


Byggeblok.png

Opdeling af den kommunale forretning i byggeblokke

Rammearkitekturens grundlæggende strukturering, opdeler den kommunale forretning i en række “byggeblokke”, hvor den enkelte byggeblok er defineret ud fra et centralt forretningsobjekt. Denne byggeblok har ansvaret for og løser alle opgaver relateret til dette specifikke forretningsobjekt. Denne strukturering giver overblik og en høj grad af fokus på det præcise indhold i de enkelte dele af opgaveløsningen og en entydig placering af ansvaret, også i forhold til afgrænsning mellem projekter, leverandører etc. Ideen om at oversætte forretningen til byggeblokke kan også findes i objekt-orienteret analyse[1].

Det helt grundlæggende struktureringselement i Rammearkitekturen er således byggeblokkene. At arbejde med byggeblokke giver en kæmpe fordel, da det er muligt at få opdelt det uoverskuelige i mindre, overskuelige enheder. Når byggeblokken skal defineres og beskrives, sker det med fokus på denne mindre del af forretningen og dermed kan det gøres meget præcist og mere fuldendt. Byggeblokken kan også have en mindre eller større grad af færdiggørelse og kan stadig bruges i beskrivelsen af de processer, der skal understøtte forretningen. Der kan således arbejdes parallelt med beskrivelserne.

Byggeblokkene har alle samme grundlæggende struktur og ”metaegenskaber”. De indeholder alle noget central in-formation (et centralt forretningsobjekt), de har alle en række processer, som udstilles, de kan alle kommunikere deres informationer og de kan alle udstede beskeder til omverdenen.

Byggeblokkene findes allerede

Byggeblokkene findes ”inden i” de eksisterende it-systemer vi arbejder med, i større eller mindre grad. Ser vi f.eks. på et typisk ESDH-system vil det, som minimum, indeholde byggeblokkene Sag, Dokument, Klassifikation og Organisation. De forskellige systemer på markedet gør det i dag lidt forskelligt, hvilket er årsagen til, at de ikke er så gode til at ”snakke” sammen. Når leverandørerne fremover anvender Rammearkitekturens byggeblokke, når de designer ESDH-systemer, vil de alle anvende samme grundlag, hvilket vil gøre at de alle forstår det samme ved Sag, Dokument osv. Det er muligt, at de ikke i deres databasestrukturer ser helt sådan ud, men det gør heller ikke noget, hvis blot de kan kommunikere med omverdenen i ”Sag-sprog”, ”Dokument-sprog” osv.

Leverandørerne behøver derfor ikke at begynde helt forfra med at kode nye systemer for at blive ”Rammearkitektur-compliant”. De kan eksempelvis bygge små ”oversættere”, der kan oversætte fra deres interne sprog til Rammearkitekturens.

Læs mere om ’oversættere’ ved MOX

References

  1. Wikipedia:Object-oriented analysis and design