Samme byggeblokke forskellige systemer - Erfaringer fra Hjørring- og Aarhus Kommune

Fra Den Fælleskommunale Rammearkitektur
Skift til: Navigation, Søgning
Samme byggeblokke forskellige systemer - Erfaringer fra Hjørring- og Aarhus Kommune
Status for INFO-side Klar
Kontakt Dan Bjørneboe, Kontoret for Digitalisering og Teknologi, KL

Aarhus og Hjørring kommuner viser, at det er muligt at bruge de samme tre byggeblokke til at skabe effektive systemer på så forskellige områder som rehabiliteringsområdet i Hjørring og affald og varme i Aarhus. Peter Sebastian Hansen fra Hjørring Kommune fortæller, hvordan i den anden af fire artikler om projekter, der har fået støtte fra rammearkitekturpuljen.

KL: "Hvor kom ideen til projektet fra? Fortæl, hvordan I kom i gang."

Peter:

"Hjørring Kommunes arbejde med rammearkitekturen begyndte, før jeg blev ansat i kommunen. MOX, monopolbrud, modulopbygning, VERA og så videre var alt sammen måder at komme i gang på. Samtidig var der dog en følelse af, at der sikkert ville gå lang tid, før vi kunne begynde at høste ge-vinsterne af rammearkitekturen. Sideløbende er kommunens forvaltninger modnet it-mæssigt. Eksempelvis begyndte arbejdsmarkedsområdet for nogle år siden at blive tildelt midler efter beslutning af Hjørring Byråd. Det sker efter en fireårsplan, som løbende bliver fornyet. Så på det område er kommunen langt fremme, både administrativt og it-mæssigt. Der er fokus på, at borgerne oplever, at der er stor fremdrift i deres sager, når det gælder job og beskæftigelse. Det er sager, hvor der benyttes oplysninger fra for-skellige forvaltninger, så dér skal processerne være de bedst mulige, også set fra borgernes perspektiv. Hjørringmetoden medfører et stærkt tværfagligt samarbejde med afsæt i et fælles sprog. Samtidig skal data i højere grad følge borgeren. Sagen er den, at der er systemer, hvor vi gerne vil bruge data fra forskellige områder. Men det forudsætter, at vi har fælles standarder for, hvad er en tilstand, hvad er en indsats, aktivitet, organisation, klassifikation o.s.v. Vi har taget hul på udfordringen med afsæt i arbejdsmarkedsområdet i Hjørring Kommune. Og vi håber at kunne hjælpe og inspirere andre. Vi havde de første byggeblokke på plads: Organisation, Klassifikation, Sag og Dokument, og vi havde en beskedfordeler. Men vi manglede de sidste tre byggeblokke: Tilstand, Indsats og Aktivitet. Det er så det, vi har arbejdet på i vores projekt i længere tid. Så kom KL's Rammearkitekturpulje, og det gav os mulighed for at drive projektet igennem den vej. Samtidig havde vi fokus på, at det skulle give fælleskommunal værdi, og det har store perspektiver, men det kræver samtidig ensretning i den måde, som kommunerne – og regionerne for den sags skyld også – arbejder på. Konkret har vi "Hjørring-modellen", som er vores faglige tilgang til at møde borgere i relation til kommunens arbejde med arbejdsmarkedet. Vi har jo oplevet, at ting tager tid. Vi vil gerne ind og høste gevinsterne af den fælleskommunale rammearkitektur så hurtigt som muligt, men det tager lang tid at lave disse byggeblokke, det tager lang tid at skabe det organisatoriske og tekniske setup og de processer, som skal være på plads arbejdsgangsmæssigt, for at vi kan generere og bruge disse data på en ordentlig måde. Men det var helt klart, at vi var på vej i den rigtige retning, men vi manglede at få sat noget tempo på, fordi vores forretning var utålmodig."

KL: Hvordan har jeres samarbejde været med andre kommuner, leverandører og KOMBIT?

Peter:

"Vi har jo et langvarigt samarbejde med Schultz, som er vores it-leverandør på dette område, og de har udviklet en MOX-agent til udveksling af relevante objekter. Afsættet er fagsystemet Fasit, der skal udveksle oplysninger med RehApp, der er udviklet af KiaPro og KiaTec. Udvekslingen sker med udgangspunkt i specifikationer fra rammearkitekturen og realiseres gennem vores services i Lokal Rammearkitektur. Samarbejdet med en fagsystemleverandør, en tredjepartsudvikler og vores udvikler og driftpartner på Lokal Rammearkitektur (Magenta Aps) med rammearkitekturen som fælles referenceramme har været udfordrende og utroligt givtigt. Vi har her hen over sommeren set, at vores fælles anstrengelser går i den helt rigtige retning. Men det er klart, at vi har haft en lang og tæt dialog med Schultz for at danne en fælles forståelse af, hvad en MOX-agent er og skal kunne. Det er også klart, at sådanne projekter set fra leverandørside kan være svære, set fra et forretningsperspektiv. Hvad er forretningsmodellen for Schultz? Det har vi forståelse for, og generelt vil jeg sige, at forretnings- og leverandørperspektivet er noget, man skal gøre sig klart som kommune, når man går ind i denne slags projekter. Både vi som kommune og de som leverandør har hver vores vigtige rolle at spille i at udvikle rammearkitekturen. Det gælder både for de små og for de store leverandører. Det kræver kommunikation og en fælles forståelse for, hvor vi bevæger os hen, og det skal ske i respekt for, at leverandørerne kan se en forretning i projekterne."

MOX-agenter gør, at ikke standardiserede systemer kan kommunikere med standardiserede systemer og omvendt. Kender du ikke konceptet, kan du læse mere på INFO om den fælleskommunale rammearkitektur her.

KL: Hvilken betydning har det haft, at jeres projekt fik tildelt penge fra rammearkitekturpuljen?

Peter:

"Rammearkitekturpuljen kom meget belejligt. Vi sætter pris på det beløb, vi er blevet tildelt, men signalværdien er næsten endnu vigtigere: At vi arbejder fælles om rammearkitekturen og får synlighed om den, også i de netværk, vi deltager i. Det skaber interesse, og det er meget vigtigt.

Ud over de generelle egenskaber i OIO-standarden er der for så vidt ingen standarder for byggeblokkene Tilstand, Indsats og Aktivitet, og det standardiseringsarbejde vil vi gerne fremme. Det gør vi gennem dette projekt. Der er noget vigtig signalværdi i puljen, og det vil vi gerne udnytte på en positiv måde. Indadtil i Hjørring Kommune har puljen også været vigtig. Den har skabt en forventning om, "hvad kommer der nu ud af det?", og nysgerrighed efter "hvad er det nu, de går og laver ude i Økonomi og Arbejdsmarked", og opmærksomhed om, hvordan vi højner vores organisationsdata. I alt dette har det hjulpet meget, at vi har kunnet skrive, at "vi har fået støtte fra KL's Rammearkitekturpulje".

KL: Hvad har jeres projekt givet jer af ny viden og erfaring?=====

Peter:

"Det er en vigtig erfaring fra projektet, at vi nu forhåbentlig kan sige noget generelt om nogle specifikke forretningsobjekter og kan vise, at det virker. Det er vigtigt – og det er vigtigt, hvad den erfaring betyder for forretningen. Det er rigtig fedt, at der begynder at tegne sig et billede af, at rammearkitekturen faktisk kan fungere. Når vi ser på byggeblokkene, kan vi se, at rammearkitekturen har sin berettigelse. Det er jeg personligt blevet positivt overrasket over. Vi går nu ind i den afgørende fase, hvor vi skal teste om vores fortolkning af Tilstand, Indsats og Aktivitet rent faktisk er god nok. Her i slutningen af året skal vi se meget nærmere på, hvordan det går, når vi hælder data ind i systemerne, og hvordan og hvilke data kommer der så ud i den anden ende. Jeg er i hvert fald meget spændt på, hvor godt vi er lykkedes med at skabe sammenhæng i dette. På visse punkter er Aarhus Kommune kommet længere end Hjørring. Jeg er imponeret over, hvor hurtigt de har taget MOX og LoRa til sig i utrolig professionel organisation."

KL: Hvad så nu? Hvordan kommer I videre herfra?

Peter:

"Vi har en periode foran os, hvor vi skal teste meget. Vi har haft mange små, irriterende problemer undervejs, men som vi nu gerne skulle være på vej ud over. Vi er jo langt fra dér, hvor vi gerne vil være, med det store, forkromede setup, men vi begynder langsomt at have et setup nu, hvor applikationer, fagsystemer og infrastruktur spiller sammen. Lige nu må vi finde os i, at vi skal indlæse data via excel-ark, og at vi skal den mere træge vej igennem data i de excel-rapporter, der bliver lavet, men vi skulle langsomt gerne kunne se, at der er en mening i dette her, så vi kan tænke andre teknologier og systemer ind i setuppet, som bliver så sikkert, både med information og drift, som det skal være, før vi for alvor kan begynde at hælde rigtig følsomme data ind i det. Vi arbejder for eksempel med at gøre organisationen klar til arbejde ensartet med organisationsdata, at få omlagt arbejdsgange og skabt et fællessprog og en fælles forståelse. Vi fokuserer på arbejdsmarkedsområdet nu, men vi vil gerne brede paletten ud til fx sundhedsområdet. Netop på sundhedsområdet indføres begreberne tilstand og indsats via Fælles Sprog 3, og bliver bl.a. implementeret i vores nye EOJ system på sundhedsområdet. Det gør det langt lettere for os forretnings- og it-arkitekter, når vi efterfølgende skal ud at tale med sagsbehandlerne om, hvordan de så bruger deres nye systemer."

Beskrivelse af projektet

Hjørring og Aarhus kommuners projekt har til formål at understøtte og styrke henholdsvis Hjørring Kommunes rehabiliteringsindsats og Aarhus Kommunes forvaltning af affald og varme gennem øget sammenhæng og datadeling mellem systemer og applikationer. Det vil projektet opnå gennem test og modning af services for rammearkitekturens byggeblokke Tilstand, Indsats og Aktivitet.