Forskel mellem versioner af "Forside"
Marius (diskussion | bidrag) (→Navigationsmenu) |
Marius (diskussion | bidrag) (→Navigationsmenu) |
||
Linje 41: | Linje 41: | ||
**[[:kategori:cases|cases]] der beskriver hvad man bør (og ikke bør) gør i konkrete scenarier samt | **[[:kategori:cases|cases]] der beskriver hvad man bør (og ikke bør) gør i konkrete scenarier samt | ||
**lister over konkrete [[:Kategori:Systemer|systemer]] der er udviklet med rammearkitekturen for øje | **lister over konkrete [[:Kategori:Systemer|systemer]] der er udviklet med rammearkitekturen for øje | ||
− | *under '''Om wiki''' kan man læse hvordan man bidrager til sitet - dette er både i form af diskussioner på de enkelte sider, samt ved at lægge egne erfaringer og eksempler op. P.t. | + | *under '''Om wiki''' kan man læse hvordan man bidrager til sitet - dette er både i form af diskussioner på de enkelte sider, samt ved at lægge egne erfaringer og eksempler op. P.t. kræver wiki'en login og er begrænset til bidragsydere fra kommunerne, KL og Kombit. |
Versionen fra 11. maj 2015, 08:49
beta.rammearkitektur.dk er dels en introduktion til Rammearkitekturen, dens baggrund og dens elementer, og dels en guide til hvordan Rammearkitekturen kan implementeres i praksis.Rammearkitekturen er de fælles rammer, vi sætter op for alle, der skal arbejde med kommunale processer og kommunal it. Det er populært sagt den spillebane og de spilleregler, der vil gælde for it til kommunerne fremover. Rammearkitekturen etableres som et fælles regelsæt for, at kommunerne kan opnå bedre, billigere, sammenhængende og forandringsrobuste it-systermer, leveret af et bredt udsnit af leverandører.
Rammearkitekturen udspringer bl.a. af Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, de Fælleskommunale Arkitekturmål og de Fælleskommunale Arkitekturprincipper. Den fælleskommunale arkitekturstyring og Rammearkitektur er forankret i Kommunernes It-Arkitekturråd, der er et rådgivende organ, som sammen med ledelserne i KL og KOMBIT har et hovedansvar for at udvikle og udbrede rammearkitekturen.
Læs også overordnet om rammearkitekturen og en analogi: skolebyggeri.
Læs evt. mere om baggrunden for Rammearkitekturen på rammearkitektur.dk.
EA reolen
Overalt på sitet finder man en EAreol i toppen af siden, hvor der er refereret til andre sider, som er relevante i forhold til den aktuelle side. Struktureringen ift. OIO EA, gør at man kan se om de enkelte sider beskriver emnet fra en forretningsmæssigt eller teknisk vinkel, og om der er tale om et overordnet konceptuelt niveau, eller et konkret fysisk niveau. Læs mere om arkitektureolen på digitaliser.dk
Navigationsmenuen i venstre side bruges til at finde rundt i de overordnede emner - her er en kort introduktion:
- Fælleskommunale rammer er vejledning og introduktion til de overordnede rammer for kommunen, herunder
- Arkitekturstyring,
- Arkitekturprincipper,
- Rammearkitekturen og
- guide til dokumentation
- Rammearkitektur er de arkitekturbeskrivelser der er udarbejdet, nedbrudt i
- kommunernes hovedopgaver,
- deres forretningsprocesser,
- procesmønstre man kan bygge konkrete forretningsprocesser ud fra, og
- de enkelte byggeblokke der udgør arkitekternes værktøjskasse til opbygning af it-systemer
- Fælles løsninger er løsninger (primært vedr. infrastuktur) der kan anvendes af kommunale systemer, herunder
- fællesoffentlige og fælleskommunale løsninger
- støttesystemerne, og
- de MOX agenter der kan bruges til at få eksisterende løsninger til at snakke sammen med andre systemer på en måde der understøtter Rammearkitekturen
- Kommunale eksempler er historier om hvordan rammearkitekturen kan, og bliver, brugt i den virkelig kommunale verden. Her er
- arkitekturprincipper tilpasset den enkelte kommunes forhold,
- cases der beskriver hvad man bør (og ikke bør) gør i konkrete scenarier samt
- lister over konkrete systemer der er udviklet med rammearkitekturen for øje
- under Om wiki kan man læse hvordan man bidrager til sitet - dette er både i form af diskussioner på de enkelte sider, samt ved at lægge egne erfaringer og eksempler op. P.t. kræver wiki'en login og er begrænset til bidragsydere fra kommunerne, KL og Kombit.