Forskel mellem versioner af "Om den Fælleskommunale Rammearkitektur"

Fra Den Fælleskommunale Rammearkitektur
Skift til: Navigation, Søgning
(Logisk)
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 9: Linje 9:
  
 
== Hvad består Rammearkitekturen af? ==
 
== Hvad består Rammearkitekturen af? ==
Rammearkitekturen skitserer den logiske løsning af kommunens [[:Kategori:Hovedopgaver|hovedopgaver]] via [[Forretningsprocesser|forretningsprocesser]] der består af oplysninger og procestrin fra de enkelte [[:Kategori:Byggeblokke|byggeblokke]].
+
Rammearkitekturen skitserer den logiske løsning af kommunens hovedopgaver via [[Forretningsprocesser|forretningsprocesser]] der består af oplysninger og procestrin fra de enkelte [[:Kategori:Byggeblokke|byggeblokke]].
  
 
Derudover vil vi i wiki'en forsøge at samle de fysiske løsninger der understøtter rammearkitekturen - dette er både centralt løsninger, og løsninger der er udviklet lokalt i kommunerne.
 
Derudover vil vi i wiki'en forsøge at samle de fysiske løsninger der understøtter rammearkitekturen - dette er både centralt løsninger, og løsninger der er udviklet lokalt i kommunerne.
Linje 17: Linje 17:
 
Rammearkitekturen kan deles op i tre overordnede områder:
 
Rammearkitekturen kan deles op i tre overordnede områder:
 
{|
 
{|
|[[:Category:Hovedopgaver|Hovedopgaver]] beskriver de opgaver og handlinger kommunen har ansvar for.  
+
Hovedopgaver beskriver de opgaver og handlinger kommunen har ansvar for.  
 
Dette er borgernes umiddelbare relation til kommunen, herunder:
 
Dette er borgernes umiddelbare relation til kommunen, herunder:
 
*Pasning af børn
 
*Pasning af børn
 
*Udbringning af mad
 
*Udbringning af mad
 
*Vejledning og rådgivning af borgerne
 
*Vejledning og rådgivning af borgerne
|[[Fil:RA-opgave.PNG|link=Kategori:Hovedopgaver|Kommunens borgernære hovedopgaver]]
+
|[[Fil:RA-opgave.PNG|Kommunens borgernære hovedopgaver]]
 
|-
 
|-
 
|[[Forretningsprocesser]] beskriver den måde kommunen sikrer udførsel af opgaver, herunder
 
|[[Forretningsprocesser]] beskriver den måde kommunen sikrer udførsel af opgaver, herunder

Versionen fra 9. aug 2019, 14:32


Om den Fælleskommunale Rammearkitektur
Status for INFO-side Under udarbejdelse
Kontakt Julie K. Bendtsen, Digitalisering og Teknologi, KL

Hvad er Rammearkitekturen?

Den fælleskommunale rammearkitektur er de fælles rammer, vi sætter op for alle, der skal arbejde med kommunale processer og kommunal it. Det er populært sagt den spillebane og de spilleregler, der vil gælde for it til kommunerne fremover. Rammearkitekturen etableres som et fælles regelsæt for, at kommunerne kan opnå bedre, billigere, sammenhængende og forandringsrobuste it-systemer, leveret af et bredt udsnit af leverandører.

Rammearkitekturen er den fælleskommunale vej til sammenhængende, fremtidssikret og effektiv it-understøttelse – udviklet på et flerleverandørmarked. Dermed er Rammearkitekturen et vigtigt og afgørende element i forhold til det igangværende monopolbrud og for kommunernes digitale forretningsudvikling i de kommende år. Målet er, at kommunerne selv bliver herrer over, hvornår de forskellige it-systemer skal udskiftes/anskaffes, og hvem kommunerne får til at gøre dette. Digitalisering skal være et aktivt redskab til at understøtte kommunernes forretningsudvikling, og dermed indfri politiske og strategiske mål. Rammearkitekturen skal her være med til at sikre, at kommunernes it-landskab bygges med en åbenhed, der gør, at kommunerne reelt bliver i stand til at kunne vælge den bedste og billigste leverandør.

Hvad består Rammearkitekturen af?

Rammearkitekturen skitserer den logiske løsning af kommunens hovedopgaver via forretningsprocesser der består af oplysninger og procestrin fra de enkelte byggeblokke.

Derudover vil vi i wiki'en forsøge at samle de fysiske løsninger der understøtter rammearkitekturen - dette er både centralt løsninger, og løsninger der er udviklet lokalt i kommunerne.

Logisk

Rammearkitekturens logiske elementer, er mere eller mindre abstrakte beskrivelser der gælder for alle kommuner, og finder anvendelse på tværs af organisationen.

Rammearkitekturen kan deles op i tre overordnede områder:

Hovedopgaver beskriver de opgaver og handlinger kommunen har ansvar for. Dette er borgernes umiddelbare relation til kommunen, herunder:
  • Pasning af børn
  • Udbringning af mad
  • Vejledning og rådgivning af borgerne
Kommunens borgernære hovedopgaver
Forretningsprocesser beskriver den måde kommunen sikrer udførsel af opgaver, herunder
  • Sagsbehandling
  • Skemalægning
  • Udbetaling
Kommunale forretningsprocesser
Byggeblokke beskriver de logiske system-komponenter der muliggør effektiv og konsistent understøttelse af processer og kontakt til borgere, herunder
  • Sag- og Dokument
  • Klassifikation
  • Organisation
  • Person
Logiske byggeblokke

Fysisk implementering

Rammearkitekturens logiske byggeblokke bliver - på forskellig vis - implementeret i fysiske løsninger.

Dette kan både være lokalt i den enkelte kommune, eller centralt som

  • Fællesoffentlig løsning,
  • Fælleskommunal løsning eller
  • Støttesystem

Kommunerne opfordres her til at dele om erfaringer og konkrete implementeringer via kategorierne cases og systemer, samt til at dele de arkitekturprincipperder ligger til grund for de designvalg der laves i den enkelte kommune.

Hvordan bruges/implementeres Rammearkitekturen?

Der er to grundlæggende ting en kommune skal gøre ift. rammearkitekturen:

  • Arbejde med Byggeblokke
  • Styre kommunens arkitektur

Arkitekturstyring er basalt set den løbende planlægning og vedligehold af kommunens it-landskab. De principper der styres efter er fastlagt i kommunens strategiske forretningsmæssige mål. Styring foregår både på langt sigt ved at se på kommunens samlede it-understøttelse, og på kort sigt ved kvalitetssikring af it-projekter.

For at understøtte arbejdet med byggeblokkene, er der - og vil der fortsat blive - udarbejdet en række procesmønstre der viser hvorledes byggeblokke kan samles for at udføre en bestemt opgave.

Det kommunale overblik kan være komplekst, da planlægningen afhænger af en række indbyrdes afhængige faktorer såsom: udbudsregler, kontraktforhold, teknologier, licenskrav, ressourcer og budget. Der findes forskellige metoder til at anskue forholdet mellem forretning og it, den mest udbredte er at anskue 'enterprisen' dvs. den samlede billede fra kommunens vision og strategi over forretningsprocesser til det fysiske system.